Dette website benytter cookies for at kunne fungere, samt til bl.a. at måle antal besøg, hvilke sider der besøges og hvor længe.
Læs mere

 
 

Salgs- og leveringbetingelser


Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Scan-Flex Stålreoler A/S (herefter benævnt som Scan-Flex). Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Scan-Flex.

Priser og varebeskrivelser
Vi tager forbehold for tastefejl i såvel tekst som priser, ligesom pris- og konstruktionsændringer uden for vor kontrol.

Alle priser er oplyst ekskl. fragt.

Emballage
Alle priser er inkl. emballage, dog undtaget EUR-paller og pallerammer.

Betaling
I vores webshop kan der betales med Dankort og Visa/Dankort. Til virksomheder tilbyder vi også mulighed for, at betale med internationale betalingskort udstedt i Danmark.

Betalingen trækkes når varen afsendes fra vores lager.

Private virksomheder har mulighed for at indgå kreditaftale efter forudgående positiv kreditvurdering. Hvis intet andet er aftalt, fremsendes vor faktura forfalden til betaling efter 14 dage fra fakturadato.

Privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder kan ikke kreditvurderes, hvorfor der ikke kan tilbydes kreditaftale.

Offentlige virksomheder med EAN nr. kan handle på kredit. EAN nr. skal oplyses på bestillingstidspunktet.

Der mulighed for at lave en bankoverførelse, for virksomheder der ikke har kreditkort og som ikke har en kreditaftale. Ved bankoverførelse ekspederes ordren når indbetalingen er modtaget på vores konto hos Sydbank, reg.nr. 6819, kontonr 1044467. Husk at oplyse ordrenr. på indbetalingen!

Levering
Scan-Flex leverer til hele Danmark, med undtagelse af ikke-brofaste øer, Grønland og Færøerne. Levering til ikke-brofaste øer, Grønland og Færøerne kan ske efter særskilt aftale.

Afhængigt af produktsammensætningen på bestillingen leverer Scan-Flex fra eget lager og/eller direkte fra vores leverandører. Bestillingen kan derfor blive leveret fra flere steder, og ikke nødvendigvis samtidig.

Hvis intet andet er aftalt leverer transportøren til første hoveddør eller rampe.

Hvis der er specielle forhold der gør sig gældende omkring leveringen, leveringssted, leveringstidspunkt, noteres dette i notatfeltet ved bestilling.

Efter forudgående aftale kan specialtransporter med indbæring og opstilling arrangeres mod pristillæg.

Leveringstid
Vi bestræber os selvfølgelig på at levere Deres ordre omgående og i henhold til leveringstiden oplyst på varekortet - i modsat fald, vil De blive orienteret om forventet leveringstid.

Leveringstider oplyst på webshoppen er kun vejledende og uden ansvar for Scan-Flex. 

Afhentning
Det er ikke muligt at afhente varer bestilt via vores webshop.

Risikoen for varerne
Alle varer sendes ab lager og risikoen for varen overgår til køber på afsendelsestidspunktet.

Transportskader
Det påhviler modtageren at kontrollere varen for transportskader.  Varen udpakkes om nødvendigt. Såfremt der påvises skader kvitteres med forbehold på fragtbrevet, med beskrivelse af skaden. Chaufføren anerkender at have set skaden ved sin underskrift på fragtbrevet. Køber anmelder derefter transportskaden til Transportøren. Transportskader der opdages efter modtagelsen anerkendes ikke af Transportøren!

Fortrydelsesret
Scan-Flex yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag varen modtages. Returnering kan kun ske mod forudgående aftale. Varen skal returneres i samme stand og mængde, som den er modtaget. Alle omkostninger, der er forbundet med at transportere varen afholdes af køber.

Skaffevarer, samt varer produceret på mål eller på anden måde tilpasset købers ønske, leveres uden fortrydelsesret.

Dokumentation og vejledning
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Scan-Flex. 

Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Scan-Flex, skal meddeles straks efter fejlen er konstateret. Det en købers pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig.

Garanti
Alle varer er omfattet af et års produktgaranti. For varer med begrænset holdbarhed, er garantien afgrænset til holdbarhedsperioden. Rekvirer vilkår for produkter med livstidsgaranti.

Særligt for privatpersoner
Privatpersoner er iøvrigt omfattet af købelovens bestemmelser og har 2 års reklamationsret. Der kan således reklameres over fejl eller mangler som var tilstede, da varen blev solgt. Bevisbyrden ligger ved køber efter de første 6 måneder jfr. købelovens § 77a, stk. 3.

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK